FAQ

Hvad er Projekt Bifrost?

Projekt Bifrost er et CO2 lagringsprojekt i Haraldfeltet i den danske Nordsø. Projektet samler de førende kompetencer i Danmark inden for CCS: DTU, Danmarks Tekniske Universitet, arbejder sammen med industrien – nemlig DUC-partnerne TotalEnergies, Noreco og det statsejede Nordsøfonden samt Ørsted – om at skabe danske CCS-løsninger i praksis.

Hvad er Carbon Capture and Storage (CCS)?

Carbon Capture and Storage (CCS) er en teknologi, der bruges til at reducere CO2-udledning ved at indfange og lagre carbon i undergrunden. CO2’en bliver indfanget der, hvor det udledes – f.eks. tung industri og el- og varmeproduktion. CO2’en transporteres og injiceres herefter i undergrunden, fx. i udtømte olie- og gasfelter, hvor det kan lagres sikkert og permanent. 

Hvorfor lagre CO2 i undergrunden?

Når CO2 lagres i undergrunden, reduceres udledningen effektivt her og nu fra sektorer, der er svære at omstille til fossilfri produktion – det kan være tung industri eller varme- og elproduktion. Det gør CCS til en vigtig overgangsteknologi, der kan anvendes, mens samfund og industri omstilles til fossilfri energiformer. 

Hvordan kan CCS forhindre global opvarmning? 

IPCC erklærede i 2005, at kampen mod klimaforandringer hviler på flere forskellige teknologier. CCS er en af de teknologier, der kan gøre en forskel i at bekæmpe klimakrisen: For at nå de danske reduktionsmål i 2030 såvel som Parisaftalen, er der ingen anden mulighed end markant at reducere udledningen her og nu. CCS er en teknologi, der gør dette muligt.

Hvor meget kan CCS bidrage til det danske 70% reduktionsmål?

Hvis det danske 70%-reduktionsmål skal indfries, indebærer det, at Danmark skal udlede 20 millioner tons CO2 mindre i 2030. CCS-teknologien kan levere en stor del af dette mål: Klima-, Energi-og Forsyningsministeriet estimerer, at CCS har potentiale til at reducere Danmarks CO2-udledning med hele 4-9 millioner tons årligt fra 2030. Det leverer op mod 40% af det totale reduktionsmål.

Er CCS sikkert?

Lagring af CO2 er allerede en gennemprøvet teknologi, idet olie- og gasindustrien gennem årtier har injiceret CO2 i undergrunden i forbindelse med udvinding af olie og gas. Med mangeårig indgående erfaring fra den danske Nordsø, har partnerne tilsammen den ekspertise, der skal til for at lykkes med at lagre CO2 i Harald-feltet. Den stærke sikkerhedskultur hos DUC-partnerne i Nordsøen udgør ydermere et solidt fundament for et skabe et sikkert CCS-setup i Danmark.

Hvorfor er Danmark destinationen for Projekt Bifrost?

Den danske undergrund er i særdeleshed velegnet til at lagre CO2 i på grund af de geologiske forhold: Sandstensmaterialet i Harald-reservoiret og det omgivende forseglende lerlag, er garant for en sikker og permanent lagring. DUC har gennem sin lange historie med olie- og gas produktion i Nordsøen opbygget infrastruktur omkring de udtømte felter – både i form af platformene og de tilførende rørledninger – der kan genbruges i forbindelse med lagring af CO2.

Hvorfor er Haraldfeltet specifikt udvalgt til Projekt Bifrost?

Installationerne i Haraldfeltets brønde er i god stand. Feltet er allerede designet til at kunne håndtere højt tryk, der sammen med de tomme felters geologiske sammensætning gør dem særdeles velegnet til CO2-lagring. Med Projekt Bifrost er det ambitionen at lagre CO2 i både sandsten og kalk i praksis.

Hvordan kommer CO2 fra til Haraldfeltet fra land?

Projekt Bifrost kortlægger mulighederne for at transportere CO2 til Haraldfeltet: På kort sigt skal CO2’en transporteres via specialbyggede skibe. Det langsigtede mål er at kunne transportere CO2 via de eksisterende rørledninger, der i dag bruges til at sende gas fra Nordsøen til kysten ved Nybro.

Hvordan er Projekt Bifrost finansieret?

Projekt Bifrost er offentligt finansieret gennem Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Projektet er dermed en strategisk offentlig investering i henhold til den nationale CCS-aftale fra 2021 om at gøre den danske Nordsø til centrum for CO2-lagring.